Vinder 1979
![]()
Johannes Møllehave – Læsehest med æseløre
![]()
Johannes Møllehave – Læsehest med æseløre


LÆSEHEST MED ÆSELØRER fortæller Johannes Møllehave om gode oplevelser med gode danske bøgerommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.
Læsehest med æselører udkom første gang i 1979 og er ikke en roman i traditionel forstand, men en samling personlige litteraturlæsninger, essays og foredrag, hvor Johannes Møllehave fortæller om danske bøger og forfattere, som har gjort indtryk på ham. Bogen indbragte ham De Gyldne Laurbær i 1979. (bibliotek.dk)
Møllehave tager læseren med gennem en række af den danske litteraturs store værker – fra H.C. Andersen og Blicher over Kierkegaard, Pontoppidan og Martin Andersen Nexø til Scherfig, Benny Andersen og Lola Baidel. Han skriver ikke som en traditionel litteraturhistoriker, men som en begejstret læser, der gerne vil vise, hvad litteraturen kan gøre ved et menneske. (bibliotek.dk)
Bogen begynder med H.C. Andersen, blandt andet med eventyret Fyrtøjet. Møllehave læser Andersen med både humor, alvor og stor kærlighed til sproget. Han er optaget af, hvordan Andersen kan rumme både det barnlige, det komiske og det dybt alvorlige.
Hos Møllehave bliver litteraturen aldrig noget, der blot skal analyseres. Den skal opleves og mærkes. Han viser, hvordan en tekst kan åbne for erfaringer, som læseren måske ikke selv havde sat ord på.
I læsningerne af Steen Steensen Blicher bliver Møllehave især optaget af menneskets ensomhed, skyld og længsel. Han beskæftiger sig blandt andet med Hosekræmmeren og En landsbydegns dagbog.
Blicher bliver et eksempel på, hvordan stor litteratur kan skildre mennesker, der ikke selv helt forstår deres egne handlinger – og hvordan kærlighed, begær, skyld og sociale begrænsninger kan få dramatiske konsekvenser.
Møllehave bevæger sig også ind i Søren Kierkegaards univers, blandt andet gennem Sygdommen til Døden og Kjerlighedens Gjerninger.
Her bliver Møllehaves egen baggrund som præst tydelig. Han læser Kierkegaard både litterært, filosofisk og eksistentielt og undersøger spørgsmål om tro, fortvivlelse, kærlighed og det enkelte menneskes ansvar.
Det karakteristiske er, at han forsøger at gøre Kierkegaard tilgængelig uden at gøre ham banal.
Møllehave inddrager også Salmebogen og viser, at salmer ikke kun er religiøse tekster, men samtidig er en vigtig del af den danske litterære og kulturelle arv.
Han er interesseret i sprogets rytme, billeder og evne til at sige noget om de største menneskelige erfaringer: fødslen, døden, kærligheden, sorgen, håbet og troen.
Hos Sophus Claussen og Thøger Larsen bliver sprogets musik og poesi vigtig. Møllehave læser digtene med stor opmærksomhed på deres billeder og klang, men hele tiden med spørgsmålet: Hvad betyder digtet for et menneske?
Det er karakteristisk for bogen, at Møllehave ikke holder læseren på afstand af litteraturen. Han inviterer snarere læseren ind i den.
Et af bogens mere særlige afsnit handler om Knud Rasmussen. Her blandes litteratur med Møllehaves egne oplevelser og erindringer.
Knud Rasmussens beskrivelser af Grønland bliver dermed ikke bare læst som rejse- og ekspeditionslitteratur, men som fortællinger om mennesket, naturen, eventyret og mødet med noget fremmed. (bibliotek.dk)
Møllehave skriver også om Jens August Schades Hjerte-Bogen. Her får hans egen humoristiske og legende tilgang til litteraturen virkelig plads.
Schade bliver et eksempel på en forfatter, der tør være både erotisk, absurd, poetisk og barnligt legende. Møllehave er ikke bange for det mærkelige i litteraturen – tværtimod.
Hos Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø bliver samfundet og menneskets sociale vilkår mere fremtrædende.
Møllehave beskæftiger sig blandt andet med Ditte Menneskebarn, hvor han ser på fattigdom, social uretfærdighed og menneskets kamp for værdighed. Litteraturen bliver her også et sted, hvor man kan se samfundets skyggesider.
Møllehave skriver også om Hans Scherfigs Det forsømte forår. Her møder han den satiriske og humoristiske side af dansk litteratur.
Scherfigs opgør med den autoritære skole og de undertrykkende lærere bliver både morsomt og alvorligt. Møllehave viser, hvordan humor kan bruges til at afsløre magt, hykleri og menneskelig smålighed.
Mod slutningen bevæger Møllehave sig frem mod sin egen samtid og skriver blandt andet om Ivan Malinovski, Benny Andersen og Lola Baidel.
Dermed bliver bogen også en fortælling om, hvordan dansk litteratur udvikler sig. De ældre klassikere står side om side med nyere stemmer, og Møllehave viser, at litteratur ikke kun hører fortiden til.
Det særlige ved Læsehest med æselører er, at Møllehave ikke forsøger at skrive den definitive analyse af de enkelte forfattere.
Han fortæller snarere:
“Se, hvad denne bog kan gøre ved et menneske.”
Hans egne minder, erfaringer og associationer bliver blandet ind i læsningen. Bibliotekernes vurdering beskriver netop bogen som en samling artikler og foredrag om bøger, der betyder meget for Møllehave, hvor hans fortolkninger er blandet med personlige minder og oplevelser. (bibliotek.dk)
Derfor bliver Læsehest med æselører også indirekte en selvbiografisk bog. Når Møllehave fortæller om de bøger, han elsker, fortæller han samtidig om sig selv, sit liv, sit menneskesyn og sin kærlighed til sproget.
Den røde tråd gennem bogen er læseglæden.
Møllehave vil smitte læseren med sin egen begejstring. Han vil have os til at forstå, at litteratur ikke først og fremmest er noget, man skal kunne analysere korrekt – men noget, der kan bevæge, underholde, provokere, trøste og forandre os.
Det er også derfor, titlen Læsehest med æselører er så præcis: En læsehest er et menneske, der elsker at læse, mens “æselørerne” peger på de mærker og spor, man efterlader i sine bøger – og måske også på, at en rigtig læser ikke nødvendigvis behandler bøger som museumsgenstande, men bruger dem, lever med dem og vender tilbage til dem.
Kort sagt: Læsehest med æselører er Johannes Møllehaves kærlighedserklæring til dansk litteratur. Gennem personlige og levende læsninger af både klassikere og nyere forfattere viser han, hvordan bøger kan blive en del af et menneskes liv. Det er en bog om litteratur – men i lige så høj grad om glæden ved at være læser. (Plusbog)

Blå bog
Møllehave udgav sin første bog i 1969 og nåede gennem sit lange liv at udgive et meget stort antal bøger. Han skrev om litteratur, kristendom, eksistens, sorg, glæde, kærlighed og menneskelighed.
Han havde en særlig evne til at gøre komplicerede tanker tilgængelige. Kierkegaard, H.C. Andersen, Grundtvig, Shakespeare og en lang række andre forfattere blev hos Møllehave ikke præsenteret som støvede klassikere, men som mennesker og tekster, der stadig kunne sige noget om vores eget liv.
Hans foredrag og prædikener var præget af humor, fortællelyst og stor menneskelig varme.
En af Møllehaves største betydninger var hans evne til at få mennesker til at læse.
Han kunne fortælle om en bog, så man fik lyst til straks at finde den frem. Han kombinerede litterær indsigt med personlige erfaringer og humor og havde derfor en særlig position som formidler mellem litteraturen og det brede publikum.
Bogen Læsehest med æselører fra 1979 er et godt eksempel. Her fortæller han om en række af de bøger og forfattere, der har betydet noget for ham. Bogen indbragte ham De Gyldne Laurbær i 1979.
I både hans prædikener, foredrag og bøger vender Møllehave igen og igen tilbage til:
Et gennemgående menneskesyn hos Møllehave var, at mennesket ikke behøver være perfekt for at være værdifuldt.
Blandt hans mange udgivelser er:
Han skrev desuden en lang række bøger om Søren Kierkegaard, ligesom han udgav prædikensamlinger, erindringer og bøger om litteratur.
Kierkegaard havde en helt særlig plads hos Møllehave. Han formidlede Kierkegaards tanker om blandt andet fortvivlelse, tro, kærlighed og det enkelte menneske til et bredt publikum.
Møllehaves tilgang var ikke først og fremmest akademisk. Han ville vise, hvorfor Kierkegaard stadig kunne være relevant for et menneske, der stod med sorg, tvivl, kærlighed, angst eller store valg i sit eget liv.
Møllehave modtog gennem årene en lang række priser og hædersbevisninger, blandt andet:
De to sidste er posthume udgivelser i serien Læs selv med Møllehave. (Forfatterweb)
Hvis du især er interesseret i hans litteraturformidling, er der en fin lille serie:
Videoklip
Johannes Møllehave – Storm P – Fluernes herre