Vinder 1953

 

Aage Dons – Altid at spørge

null

Altid at spørge

Novelle. Hoved novellen fra novellesamlingen af samme navn. Novellen skildrer menneskelige relationer.

Novellerne er:

  • Evige ledsagere
  • Ellida
  • Den tyrkiske portier
  • Ingenting at give
  • Den blonde sicilianer
  • Bukkar
  • Det første møde
  • – altid at spørge

Resumé og fortolkning

– altid at spørge skal forstås som et værk om menneskelige relationer, psykologiske spændinger og det, der ligger under overfladen i menneskers handlinger. Dons er mindre optaget af store ydre begivenheder end af de følelser, konflikter og hemmeligheder, der opstår mellem mennesker.

I titelteksten og samlingens øvrige noveller undersøges forhold mellem mennesker, hvor nærhed ikke nødvendigvis fører til forståelse. Mennesker kan være tæt på hinanden og alligevel forblive fremmede. Spørgsmålet i titlen kan læses som en opfordring til aldrig at holde op med at undersøge mennesket: Hvorfor handler vi, som vi gør? Hvad skjuler vi for hinanden – og for os selv?

Det er dog vigtigt at understrege, at de offentligt tilgængelige beskrivelser ikke giver et tilstrækkeligt detaljeret handlingsreferat af hver enkelt novelle. Derfor er dette primært et tematisk resumé og en litterær karakteristik, ikke en scene-for-scene-gengivelse.

Centrale temaer

1. Mennesket som en fremmed for sig selv

Aage Dons interesserer sig for personer, som ikke føler sig hjemme i deres omgivelser eller i deres eget liv. Outsideren er en tilbagevendende figur i hans forfatterskab, og hans personer er ofte præget af indre uro og vanskeligheder med at finde en sikker plads blandt andre mennesker.

2. Relationer præget af afstand

Bogen undersøger de menneskelige relationer psykologisk. Det afgørende er ikke alene, hvad personerne siger og gør, men også hvad de undlader at sige, og hvad der forbliver uafklaret mellem dem.

3. Skyld, længsel og bristede illusioner

I Dons’ forfatterskab vender temaer som bristede illusioner, fortrængte lidenskaber, ondskab og menneskelig forfald tilbage. Det giver også en relevant ramme for at læse – altid at spørge: Relationer rummer både længsel efter kontakt og risikoen for skuffelse eller svigt.

4. Det usagte

Dons arbejder med psykologiske spændinger og tilbageblik. Fortiden er ofte afgørende for at forstå nutidens konflikter, og personernes handlinger får først deres fulde betydning, når man ser på de erfaringer og følelser, de bærer med sig.

Titelns betydning

Titlen – altid at spørge kan læses som et litterært og menneskeligt princip:

Man må blive ved med at spørge, hvis man vil forstå et andet menneske.

Det handler ikke nødvendigvis om at finde klare svar. Snarere om at erkende, at mennesker er sammensatte, og at den første forklaring sjældent er tilstrækkelig.

Litterær betydning

Bogen er vigtig, fordi den viser Aage Dons’ særlige interesse for den psykologiske analyse af mennesker og deres indbyrdes forhold. Samlingen indeholder både noveller og titelteksten, og Lex vurderer, at hans særlige teknik med tilbageblik og bred psykologisk udfoldelse generelt fungerede bedre i romanformen end i novellen.

– altid at spørge indbragte Aage Dons De Gyldne Laurbær i 1953, hvilket også fremgår af forlags- og bogbeskrivelserne.

Aage Dons

 

Blå bog

Aage Bergishagen Dons

Født: 19. august 1903 på Svanholm ved Krogstrup

Død 13. oktober 1993

Beskæftigelse Forfatter og oversætter

Civilstand Ugift

Aage Dons voksede op på godset Svanholm som søn af en forpagter. Han blev tidligt en ivrig læser og udviklede sig til en indadvendt og følsom person. Skolegangen oplevede han som vanskelig, og han forsøgte sig senere med uddannelser inden for musik, sang og skuespil, før han fandt sin plads som forfatter.

Han var autodidakt og havde ikke en afsluttet akademisk uddannelse. Hans litterære dannelse kom især gennem læsning, rejser og mødet med europæisk litteratur.

Forfatterskab

Aage Dons debuterede som dramatiker med hørespillet Walpurgisnacht i 1931. Hans egentlige bogdebut kom med romanen Koncerten i 1935.

Han skrev primært romaner og noveller og var desuden en betydelig oversætter fra engelsk, tysk og svensk. Hans romaner foregår ofte i fremmede miljøer, men med danske hovedpersoner og tilbageblik til København – især Bredgade-kvarteret.

Kendetegn ved hans litteratur

  • Psykologisk dybde og indtrængende personskildring.
  • Ensomme og rodløse mennesker, der står uden for fællesskabet.
  • Bristede illusioner og fortrængte lidenskaber.
  • Moralske konflikter og bevidst eller ubevidst ondskab.
  • Et pessimistisk syn på menneskets muligheder for lykke.
  • En raffineret komposition med tilbageblik og gradvis afsløring af fortiden.

Dons’ litterære univers er præget af menneskeligt forfald, skyld og resignation. Hans personer forsøger ofte at finde mening eller kærlighed, men konfronteres med deres egne begrænsninger og de konsekvenser, deres handlinger får.

Væsentligste værker

Koncerten (1935)

Dons’ egentlige debutroman. Allerede her viser han sin interesse for kunstneriske miljøer, komplicerede outsiderskikkelser og en avanceret fortælleform.

De uønskede (1938)

En central roman i det tidlige forfatterskab. Den kredser om mennesker, som føler sig fremmede i deres omgivelser, og om vanskelighederne ved at finde en plads i fællesskabet.

Frosten på ruderne (1948)

Et af Dons’ mest kendte værker. Romanen er karakteristisk for hans psykologiske analyse af ensomme og rodløse mennesker og hans præcise miljøskildringer.

Den svundne tid er ej forbi (1950)

En delvis selvbiografisk erindringsroman om barndommen og opvæksten på en herregård.

Betydning: Værket giver et særligt indblik i Dons’ egen baggrund og viser, hvordan fortiden fortsat former menneskets liv og identitet.

Afskedsgaven (1952)

En roman, der indgår i Dons’ behandling af menneskelige relationer, følelsesmæssige konflikter og bristede illusioner.

– altid at spørge (1953)

En bog, der består af titelromanen og en række noveller. Den undersøger menneskelige relationer og psykologiske spændinger.

Værket er centralt i forbindelse med De Gyldne Laurbær, som Dons modtog i 1953.

Brænde til mit bål (1965)

Et af Dons’ hovedværker. Romanen handler om en kvindelig kunstners forsøg på at forstå og frigøre sig fra de barndomstraumer, der har præget hendes liv.

Betydning: Værket viser Dons’ interesse for psykoanalyse, erindring og de skjulte kræfter, som former menneskets personlighed. Lex fremhæver romanen som et hovedværk i forfatterskabet.

Nødstedt i natten (1973)

Et sent værk, som indbragte Dons Kritikerprisen i 1973.

Uden at vide hvorhen (1976)

Dons’ erindringer, hvor han ser tilbage på sit liv og sin udvikling som forfatter.

Rosa og det bizarre liv (1979)

En af hans sene romaner og blandt de værker, der viser hans fortsatte interesse for psykologisk komplekse og fremmedgjorte personer.

Væsentligste præstationer

Aage Dons’ vigtigste præstationer ligger inden for den psykologiske roman og den litterære oversættelse.

Som forfatter:

  • Skabte et sammenhængende forfatterskab om ensomhed, forfald og menneskets indre konflikter.
  • Udviklede en raffineret fortælleform med tilbageblik og gradvis psykologisk afdækning.
  • Skildrede fremmede miljøer med stor præcision og detaljerigdom.
  • Skrev flere betydningsfulde romaner, herunder De uønskede, Frosten på ruderne og Brænde til mit bål.

Som oversætter:

  • Oversatte litteratur fra engelsk, tysk og svensk.
  • Bidrog til at formidle udenlandsk litteratur til danske læsere.

Priser og hædersbevisninger

  • Kollegernes Ærespris, 1954.
  • De Gyldne Laurbær, 1953.
  • Det Anckerske Legat, 1956.
  • Herman Bangs Mindelegat, 1959.
  • Oehlenschläger-legatet, 1965.
  • Drachmann-legatet, 1965.
  • H.C. Andersen-legatet, 1966.
  • Holberg-medaljen, 1966.
  • Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1967.
  • Kritikerprisen, 1973.

Aage Dons har udgivet følgende bøger:

Aage Dons’ forfatterskab er præget af ensomhed, fremmedgørelse, bristede illusioner, fortrængte lidenskaber og menneskeligt forfald. Hans personer befinder sig ofte i situationer, hvor de ikke længere kan fastholde det liv eller det selvbillede, de har bygget op.

Det er især den psykologiske analyse, der gør Dons interessant. Han undersøger ikke kun, hvad mennesker gør, men de skjulte motiver, traumer og konflikter, der ligger bag deres handlinger. Hans litterære grundtone er ifølge Dansk Biografisk Leksikon dybt pessimistisk, og resignationen fremstår ofte som den eneste – og dyrekøbte – redningsmulighed.

1. De tidlige værker: kunstneren og outsideren

Koncerten (1935) – roman

Dons’ egentlige bogdebut og en delvis selvbiografisk kunstnerroman.

Romanen introducerer flere af de træk, der bliver centrale i hans forfatterskab: den komplicerede outsider, kunstnerens fremmedgørelse og vanskeligheden ved at finde en sikker plads i tilværelsen.

Psykologisk fokus: Kunstneridentitet, isolation og spændingen mellem indre drømme og ydre virkelighed.

Soldaterbrønden (1936) – roman

Et tidligt værk, hvor Dons viderefører sin interesse for mennesker, der står uden for det almindelige fællesskab. Allerede i disse første romaner ses hans kompositionsbevidsthed og hans interesse for fremmede miljøer.

Psykologisk fokus: Outsiderens position og menneskets vanskeligheder med at skabe tilhørsforhold.

De uønskede (1938) – roman

Et af de centrale værker fra Dons’ tidlige forfatterskab.

Titlen peger på mennesker, der oplever sig som overflødige eller uønskede. Romanen kan læses som en undersøgelse af, hvordan social og følelsesmæssig udstødelse påvirker menneskets selvopfattelse.

Psykologisk fokus: Fremmedgørelse, ensomhed og behovet for anerkendelse.

Her mødes alle veje (1941) – roman

En roman fra den periode, hvor Dons i stigende grad placerer sine danske personer i internationale eller fremmede miljøer.

Psykologisk fokus: Mødet mellem forskellige livsformer, relationer og personlige konflikter.

Tro tjenerinde (1942) – roman

Et værk, der hører til Dons’ tidlige romanproduktion.

Lex peger på, at hans romaner ofte er præget af melodrama, kølighed og distance i personkarakteristikken. Det gælder også flere af de værker, hvor han skildrer mennesker med komplicerede følelsesmæssige bindinger.

Afhængighed, loyalitet og Den gule billedbog (1943) – noveller

En delvis selvbiografisk novellesamling med afsæt i Dons’ barndom på Svanholm.

Titlen har forbindelse til de tegninger, han som barn så og samlede på godset. Bogen er vigtig, fordi den knytter hans litterære fantasi sammen med hans egen opvækst.

Psykologisk fokus: Barndommens indtryk, erindring og fantasiens betydning for det voksne menneske.

2. Efterkrigstidens centrale værker

Frosten på ruderne (1948) – roman

Et af Dons’ mest kendte værker.

Romanen forbindes med hans skildring af ensomme, rodløse og kosmopolitiske mennesker. Som i meget af hans forfatterskab er de ydre omgivelser tæt forbundet med personernes indre tilstand.

Psykologisk fokus: Isolation, længsel og menneskets manglende evne til at skabe varig nærhed.

– og alt blev drøm (1949) – roman

En roman om en aldrende dansk forfatter og dennes tyveårige stedsøn, som kommer til at bo hos ham i København.

Værket giver mulighed for at undersøge konflikter mellem generationer, autoritet, begær og selvforståelse.

Psykologisk fokus: Aldring, identitetskrise, relationen mellem stedfar og stedsøn samt drømmenes sammenstød med virkeligheden.

Den svundne tid er ej forbi (1950) – erindringsroman

Et af de vigtigste værker i hele Dons’ forfatterskab.

Romanen skildrer hans barndom og opvækst på en herregård i let forklædt form. Fortiden bliver ikke fremstillet som noget afsluttet, men som noget, der fortsat lever i mennesket og præger dets måde at forstå verden på.

Psykologisk fokus: Barndomstraumer, erindring, social baggrund og den voksne identitets rødder.

Særligt vigtigt: Værket er en nøgle til at forstå Dons’ senere psykologiske interesse, fordi det forbinder hans litterære personer med hans egen erfaring af at være fremmed i sit miljø.

Afskedsgaven (1952) – roman

Også udgivet under titlen Bedragerisk er hjertet.

Titlen peger mod Dons’ tilbagevendende interesse for, at menneskets følelser ikke altid er pålidelige, og at selv kærlighed og hengivenhed kan rumme selvbedrag.

Psykologisk fokus: Følelsernes upålidelighed, illusioner og konflikter mellem begær og moral.

Rejse i Østrig (1952) – rejsebog

Dons’ rejsebog fra Østrig.

Den adskiller sig fra hans romaner, men er relevant i forbindelse med hans interesse for fremmede miljøer og hans blik for detaljer i mennesker og omgivelser.

Altid at spørge (1953) – noveller

En samling med otte tekster, herunder titelteksten – altid at spørge.

Indholdet omfatter blandt andet:

  • Evige ledsagere
  • Ellida
  • Den tyrkiske portier
  • Ingenting at give
  • Den blonde sicilianer
  • Bukkar
  • Det første møde
  • – altid at spørgeSamlingen er vigtig for forståelsen af Dons’ menneskesyn, men Dansk Biografisk Leksikon vurderer, at hans særlige teknik med tilbageblik og bred psykologisk udfoldelse fungerede bedre i romanformen end i novellerne.

Psykologisk fokus: Relationer, afstand, uafklarede motiver og det usagte mellem mennesker.

Den uendelige sø. Hvis jeg turde– (1954)

En bogudgivelse fra 1954, registreret som roman i Bibliografi.dk.

Den bør medtages i den samlede bibliografi, men der foreligger ikke i de anvendte kilder et tilstrækkeligt detaljeret handlingsreferat til en sikker, selvstændig fortolkning.

Farvel min anger (1954) – roman

En roman fra Dons’ modne efterkrigsperiode.

Allerede titlen peger mod en konflikt mellem skyld, erindring og ønsket om at frigøre sig fra fortiden.

Psykologisk fokus: Anger, moralsk ansvar og forsøget på at leve videre efter et brud eller et svigt.

Dydens løn (1956) – roman

En roman, hvor titlen kan læses ironisk i forhold til Dons’ generelle menneskesyn. Hos ham er dyd ikke nødvendigvis en sikker vej til lykke, og moralske valg kan få uforudsete konsekvenser.

Psykologisk fokus: Moral, selvbedrag og spændingen mellem samfundets normer og menneskets begær.

De åbne arme (1957) – roman

En af de romaner, som Lex nævner i forbindelse med Dons’ melodramatiske, kølige og distancerede personkarakteristik.

Titlen antyder åbenhed og modtagelse, men Dons’ forfatterskab stiller ofte spørgsmål ved, om mennesker faktisk er i stand til at tage imod hinanden uden forbehold.

Psykologisk fokus: Nærhed, sårbarhed, forventninger og følelsesmæssig afstand.

Hotel Cæsar (1959) – novelle

En selvstændigt registreret titel, som også optræder i antologisammenhænge.

I løvens gab (1959) – noveller

Novellesamling med blandt andet:

  • Evig tavshed
  • Huset i Normandiet
  • De fremmedes møde
  • RebtampenSamlingen viderefører Dons’ interesse for mennesker, der befinder sig i udsatte eller konfliktfyldte situationer.

Psykologisk fokus: Fare, fremmedhed, tavshed og de skjulte kræfter i menneskelige relationer.

Vilddyret under sneen (1960) – roman

Titlen er karakteristisk for Dons’ symbolske og psykologiske univers: noget voldsomt eller ukontrolleret kan ligge skjult under en tilsyneladende rolig overflade.

Psykologisk fokus: Fortrængning, instinkt og det undertrykte.

Mens mine øjne ser (1962) – noveller

En novellesamling fra 1962.

Titlen kan forbindes med Dons’ interesse for iagttagelse og menneskets forsøg på at forstå virkeligheden gennem det, det ser – og det, det ikke kan se.

Bukkar (1963)

Registreret som en selvstændig udgivelse i Bibliografi.dk og senere i antologien Gyldne laurbær. Den bør ikke forveksles med et helt nyt værk, hvis den forekommer i antologisammenhæng.

3. Det psykologiske hovedværk og den sene produktion

Brænde til mit bål (1965) – roman

Det centrale psykologiske hovedværk

Brænde til mit bål er det værk, der tydeligst samler Aage Dons’ interesse for psykoanalyse, erindring og barndommens betydning.

Romanen handler om en kvindelig kunstners forsøg på at finde tilbage til de barndomstraumer, der har bestemt hendes liv. Lex betegner værket som et af Dons’ hovedværker og fremhæver, at hans interesse for psykoanalysen kulminerer her.

Psykologisk fokus:

  • Barndommens traumer.
  • Erindringens indflydelse på voksenlivet.
  • Kunstnerens identitet.
  • Fortrængning og selvforståelse.
  • Forsøget på at forstå og frigøre sig fra fortiden.

Betydning: Hvis man vil forstå Aage Dons’ dybeste psykologiske og pessimistiske tendens, er dette et af de vigtigste værker at læse.

Desertør (1965)

En titel, der er registreret som et bidrag i en litterær antologi, Det bedste de skrev. Den skal derfor ikke uden videre tælles som en selvstændig førstegangsudgivelse på linje med romanerne.

Fuglen og Haabet (1966)

En tekst, der senere er indgået i flere antologier, blandt andet danske julefortællinger. Den bibliografiske registrering viser ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå en selvstændig original bogudgivelse.

Hånd i hånd med en fremmed (1968)

En selvstændigt registreret udgivelse fra 1968.

Titlen ligger tæt på Dons’ tilbagevendende interesse for fremmedgørelse og vanskeligheden ved at opnå ægte menneskelig nærhed.

Psykologisk fokus: Mødet med det fremmede, tillid og følelsesmæssig afstand.

Afsked med Malmberger (1969)

Registreret som en titel, der også er udgivet i antologier.

Den bør medtages i bibliografien, men uden et mere detaljeret kildegrundlag er det vanskeligt at give et præcist handlingsresumé.

Glemte gåder (1971)

En selvstændigt registreret bogudgivelse.

Titlen kan forbindes med Dons’ optagethed af fortidens uafklarede spørgsmål, men der er ikke i de anvendte kilder tilstrækkelig information til at fastslå værkets konkrete handling eller tematiske opbygning.

Hvor er de nu? (1972) – roman

Et sent værk, som Dansk Biografisk Leksikon fremhæver blandt Dons’ romaner.

Titlen peger på erindring, tab og spørgsmålet om, hvad der er blevet af de mennesker, som tidligere har haft betydning.

Psykologisk fokus: Tidens indvirkning på mennesket, tab og tilbageblik.

De fremmedes møde (1973)

En titel, der både er registreret som selvstændig udgivelse og indgår i novellesammenhænge.

 

Psykologisk fokus: Fremmedhed, møder mellem mennesker og vanskeligheden ved at forstå den anden.

Nødstedt i natten (1973) – roman

Et sent værk, som indbragte Aage Dons Kritikerprisen i 1973.

Titlen signalerer en eksistentiel situation, hvor mennesket er bragt i en tilstand af usikkerhed eller krise.

Psykologisk fokus: Krise, udsathed og menneskets begrænsede muligheder for at finde en vej ud.

Stenskoven (1974) – noveller

En novellesamling, der blandt andet indeholder:

  • Rebtampen
  • Alderstrøst
  • Evig tavshed
  • Fuglen og Haabet
  • StenskovenSamlingen kan ses som en del af den sene Dons’ arbejde med menneskelig isolation, erindring og psykologisk spænding.

Den arabiske prinsesse (1975) – portrætter og skitser

En samling af portrætter og skitser.

Denne udgivelse er anderledes end de psykologiske romaner, men den er relevant for hans interesse for menneskets ydre fremtræden, miljø og karakter.

Febertræet (1975)

En selvstændigt registreret titel. De anvendte bibliografiske kilder giver ikke et tilstrækkeligt detaljeret grundlag for en præcis beskrivelse af handling og genre.

Uden at vide hvorhen (1976) – erindringer

Aage Dons’ erindringer.

Bogen er vigtig, fordi den giver adgang til forfatterens egen livshistorie og hans forståelse af sin udvikling. Den bør læses sammen med Den svundne tid er ej forbi, hvis man ønsker at se forbindelsen mellem hans livserfaringer og hans litterære psykologi.

Rosa og det bizarre liv (1979) – roman

Et af Dons’ sene værker.

Lex nævner romanen som et eksempel på hans fortsatte brug af komplicerede outsiderskikkelser og en vis kølighed og distance i personkarakteristikken.

Psykologisk fokus: Outsiderens liv, identitet og menneskets vanskeligheder med at finde en stabil plads i verden.

Aage Dons’ stærkeste værker – set gennem den psykologiske og pessimistiske tendens

Hvis man skal udvælge de værker, der bedst viser Dons’ særlige litterære univers, vil jeg fremhæve følgende:

1

Brænde til mit bål (1965)

Det psykologiske hovedværk

Romanen om kunstneren, der forsøger at forstå de barndomstraumer, der har formet hendes liv. Værket samler Dons’ interesse for psykoanalyse, erindring og fortrængning.

2

Den svundne tid er ej forbi (1950)

Fortiden som psykologisk skæbne

Den delvis selvbiografiske roman viser, hvordan barndom og social baggrund bliver ved med at leve i mennesket.

3

De uønskede (1938)

Fremmedgørelse og ensomhed

Et vigtigt tidligt værk, der illustrerer Dons’ optagethed af mennesker, som ikke oplever sig som en del af fællesskabet.

4

Frosten på ruderne (1948)

Den ensomme og rodløse

Et centralt værk i den modne periode, hvor menneskelig isolation og følelsesmæssig afstand står stærkt.

5

– og alt blev drøm (1949)

Aldring, begær og selvbedrag

Romanen om den aldrende forfatter og hans unge stedsøn åbner for en læsning af generation, magt og følelsesmæssig afhængighed.

6

Nødstedt i natten (1973)

Den sene eksistentielle krise

Et sent værk, som samtidig markerer Dons’ litterære betydning gennem Kritikerprisen i 1973.

Samlet vurdering

Aage Dons’ forfatterskab kan læses som en lang undersøgelse af, hvor lidt mennesket egentlig kan frigøre sig fra sin fortid, sine drifter og sine egne illusioner.

Hans pessimisme er ikke først og fremmest en dramatisk påstand om, at alt er meningsløst. Den viser sig i stedet gennem personernes liv:

  • De længes efter nærhed, men skaber afstand.
  • De forsøger at flygte fra fortiden, men bærer den med sig.
  • De søger frihed, men er bundet af deres erfaringer.
  • De ønsker at forstå sig selv, men møder ofte nye lag af selvbedrag.
  • De kan opnå en form for ro, men den kommer ofte gennem nederlag eller resignation.

Det er denne kombination af psykologisk indtrængen, kølig observation og dyb pessimisme, der gør Dons til en særpræget forfatter i dansk litteratur. Lex fremhæver både hans kompositionsfærdighed, hans interesse for outsidere og hans psykoanalytiske hovedværk Brænde til mit bål.