Vinder 1951
![]()
Jacob Palludan – Retur til barndommen
![]()
Jacob Palludan – Retur til barndommen


Retur til barndommen er en samling personlige essays, erindringsglimt og refleksioner, hvor Jacob Paludan vender tilbage til barndommens verden for at undersøge, hvad den har betydet for det voksne menneske.
Bogen er ikke en sammenhængende selvbiografisk fortælling, men består af forskellige tekster, hvor Paludan bevæger sig mellem minder, mennesker, kunst, musik, rejser og eksistentielle overvejelser. Bibliografi.dk registrerer blandt andet teksterne Mørk jul, Fem aar efter, Ved Sankt Hans, Det korte og det lange, Entré og afsked, Samliv med malerier, Samliv med et instrument, Rejse-notater, Himlens smag og helvedes, Polerne og Barndommens famlen.
Paludan vender ikke tilbage til barndommen for blot at genopleve en lykkelig og problemfri tid. Han undersøger i stedet, hvordan barndommens oplevelser, stemninger og forestillinger fortsætter med at præge det voksne menneske.
Barndommen bliver et sted, hvor man kan finde sporene til:
Titlen Retur til barndommen skal derfor ikke forstås som et ønske om bogstaveligt at vende tiden tilbage. Det er snarere en åndelig og erindringsmæssig tilbagevenden, hvor fortiden undersøges fra den voksnes perspektiv.
Paludan er optaget af, at fortiden ikke forsvinder, selv om tiden går. Minderne kan ændre betydning, når de ses med voksenlivets erfaringer.
Det, der engang virkede ubetydeligt, kan senere fremstå som afgørende. Omvendt kan barndommens idealer og forestillinger vise sig at være præget af illusioner.
Teksterne Samliv med malerier og Samliv med et instrument viser, at bogen også handler om kunstens rolle i menneskets liv. Kunst er ikke blot udsmykning eller underholdning, men en måde at forstå sig selv og verden på.
Hos Paludan bliver kunstens værdi ofte sat op imod et moderne samfund, der er præget af effektivitet, materialisme og teknisk fremskridt. Lex fremhæver netop hans kritiske blik på moderniteten og hans interesse for kunst, landskab og eksistentielle spørgsmål.
Titlen Barndommens famlen peger på et centralt aspekt af værket: Barnet forstår ikke verden fuldt ud, men forsøger at orientere sig i den.
Det voksne menneske kan senere se sammenhænge, som barnet ikke havde mulighed for at forstå. Men Paludan antyder samtidig, at den voksne heller ikke nødvendigvis har opnået fuld klarhed.
Der ligger derfor en dobbelthed i tilbagevendingen til barndommen:
Den voksne forsøger at forstå barnet, men opdager samtidig, hvor meget af barnet der stadig lever i ham selv.
Dette er en fortolkning af bogens erindringsmæssige og essayistiske perspektiv, ikke et direkte citat fra værket.
Paludans forfatterskab er præget af skepsis over for det moderne samfund og en længsel efter værdier, der ikke kan måles i økonomisk eller teknisk fremgang.
I Retur til barndommen bliver denne holdning mere personlig end i hans samfundskritiske romaner. Det moderne liv vurderes i forhold til tidligere erfaringer, landskaber, kunst og menneskelige relationer.
Han er dog ikke ukritisk nostalgisk. Fortiden rummer også begrænsninger, illusioner og tab. Derfor er bogen ikke bare en hyldest til en forsvunden barndom, men en undersøgelse af hvad vi vinder, og hvad vi mister, når vi bevæger os fra barndommens verden ind i voksenlivets moderne samfund.
Retur til barndommen udkom i 1951 og blev tildelt De Gyldne Laurbær samme år.
Bogen hører til den essayistiske del af Paludans forfatterskab, som blev stadig mere fremtrædende efter romanen Jørgen Stein. Efter sine store samtidsromaner helligede Paludan sig i stigende grad essays, aforismer, kulturkritik og erindringer.

Navn: Stig Henning Jacob Puggaard Paludan
Født: 7. februar 1896, København
Død: 26. september 1975, Birkerød
Erhverv: Forfatter, essayist, litteraturkritiker og kronikør
Uddannelse: Cand.pharm. 1918
Far: Litteraturhistorikeren Julius Paludan
Debut: De vestlige Veje, 1922
Hovedværk: Jørgen Stein
De Gyldne Laurbær: 1951 for Retur til barndommen (Lex)
Jacob Paludan voksede op i København som søn af litteraturhistorikeren Julius Paludan. Han havde ikke noget særligt godt forhold til skolelivet, men uddannede sig inden for apotekerfaget. Han tog medhjælpereksamen i 1916 og blev cand.pharm. i 1918.
Efter nogle år som apoteker brød han i 1920 op og rejste til Ecuador og USA. Opholdet i USA blev afgørende for hans senere forfatterskab. Han vendte hjem med en stærk skepsis over for det moderne samfunds dyrkelse af teknik, effektivitet, materialisme og masseproduktion. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
I 1925 valgte han at blive fri forfatter. Fra 1933 modtog han understøttelse over finansloven og arbejdede desuden som kronikør og litteraturanmelder. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
Paludans tidlige romaner er præget af en skarp kritik af det moderne samfund. Han var især optaget af, hvordan industrialisering, amerikanisering og materialisme kunne fortrænge menneskets åndelige og kulturelle behov.
Hans vigtigste romaner er:
De to sidste romaner blev senere samlet under titlen ** Jørgen Stein ** og regnes som Paludans hovedværk. Romanen skildrer perioden 1914-1933 gennem den unge Jørgen og hans forsøg på at finde sin plads i en verden under voldsom forandring. (Lex)
Jørgen Stein er det værk, der tydeligst viser Paludans litterære styrke. Det er både en udviklingsroman og et stort tidsbillede af Danmark mellem Første Verdenskrig og begyndelsen af 1930’erne.
Jørgens personlige udvikling hænger sammen med samfundets udvikling. Han forsøger at finde et ståsted i en verden, hvor gamle værdier er under pres, mens nye ideologier, teknologi, forbrug og massementalitet vinder frem.
Romanen er præget af ironi, kulturkritik og psykologisk iagttagelse, men også af en grundlæggende bekymring for, hvad der sker med mennesket, når civilisationens tekniske fremskridt ikke følges af et tilsvarende åndeligt fremskridt. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
Efter Jørgen Stein ændrede Paludans forfatterskab karakter. Han skrev næsten ikke længere romaner, men koncentrerede sig om essays, aforismer, litteraturkritik, natur- og kulturskildringer samt erindringer.
Blandt de væsentlige er:
Hans essayistik bevæger sig mellem litteratur, musik, kunst, natur, filosofi og mere usædvanlige emner som parapsykologi og okkultisme. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
I 1951 udgav Paludan Retur til barndommen, som samme år blev tildelt De Gyldne Laurbær. (Forfatterweb)
Bogen er ikke en traditionel roman, men en samling erindringsprægede essays og refleksioner. Paludan bruger barndommen som udgangspunkt for at undersøge hukommelse, kunst, musik, tid og menneskets forhold til sit tidligere jeg.
Det centrale er ikke ønsket om bogstaveligt at vende tilbage til barndommen. Det er snarere forsøget på at forstå, hvordan barndommens oplevelser bliver ved med at eksistere i det voksne menneske.
Paludan var en kritisk, selvstændig og ofte barsk kommentator af sin samtid. Han havde et skeptisk forhold til moderniteten og var bekymret for både naturødelæggelse, materialisme og teknologisk udvikling.
Samtidig var han stærkt optaget af kunst, musik, litteratur og natur. Det er netop spændingen mellem kulturkritikken og kærligheden til kunst og tradition der gør hans forfatterskab interessant.
Han var desuden en habil violinist og skrev indgående om musik og kunst. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
Hvis man skal placere Jacob Paludans forfatterskab i nogle få hovedpunkter, vil jeg pege på:
1. Jørgen Stein – hans store litterære hovedværk og et markant portræt af Danmark og mellemkrigsgenerationen.
2. Samfundskritikken – hans tidlige romaner giver et stærkt og ofte satirisk billede af den moderne verdens fremmarch.
3. Essayistikken – han udviklede sig til en særegen essayist med et meget bredt felt fra litteratur og kunst til natur, filosofi og eksistentielle spørgsmål.
4. Retur til barndommen – et af hans vigtigste senere værker og det værk, der gav ham De Gyldne Laurbær.
5. Stilkunsten – Paludan blev især værdsat for sin præcise, originale og ironiske prosa. Lex fremhæver ham som en af dansk litteraturs fine stilister. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
Jørgen Stein er Paludans hovedværk og hans vigtigste bidrag til dansk litteratur. Romanen følger perioden 1914-1933 og skildrer både en ung intellektuels udvikling og et Danmark, der er på vej fra det gamle samfund ind i moderniteten. Den regnes som et centralt værk om den danske mellemkrigsgeneration. (Lex)
Bibliografi.dk registrerer desuden Atlantis og Lemuria, men uden årstal i oversigten. (Bibliografi)
Det interessante ved Paludan er, at hans betydning ikke kun ligger i antallet af bøger. Han har en meget tydelig plads i dansk litteraturhistorie, fordi han gennem sit forfatterskab registrerer overgangen fra det gamle Danmark til det moderne masse- og teknologisamfund.
Paludan hører sammen med den generation, der skrev sig ind i erfaringerne fra Første Verdenskrig, moderniseringen og de store samfundsforandringer i 1920’erne og 1930’erne.
Hans romaner er ikke bare historier om enkeltmennesker. De er tidsbilleder.
Jørgen Stein er det klareste eksempel. Lex beskriver romanen som et kritisk tidsbillede af perioden 1914-1933 og af en følsom intellektuel, mens Store norske leksikon betegner den som det centrale værk om den danske mellemkrigsgeneration. (Lex)
Noget af det mest karakteristiske hos Paludan er hans skepsis over for:
Allerede debuten De vestlige Veje er præget af hans møde med USA. Hans rejse til USA og Ecuador i 1920-21 blev afgørende for hans syn på den moderne civilisation. (Dansk Biografisk Leksikon | Lex)
På den måde er der noget meget nutidigt i Paludan: Han spørger igen og igen, hvad mennesket mister, når udviklingen bliver et mål i sig selv.
Efter Jørgen Stein forlod Paludan i praksis den store roman og koncentrerede sig i højere grad om essays, kronikker, aforismer, erindringer og kulturkritik. Lex fremhæver netop hans prægnante og originale stil og beskriver ham som en kritisk og eftertænksom ånd. (Lex)
Det er vigtigt, fordi Paludan dermed ikke bare er romanforfatter. Han er også en af de markante danske essayister i det 20. århundrede.
Han kunne bevæge sig fra litteratur og musik til natur, filosofi, kunst, samfund og mere kontroversielle områder som parapsykologi og okkultisme.
Paludans prosa er præget af:
ironi – præcision – kulturkritik – eftertanke – sproglig originalitet.
Han er ikke en forfatter, der først og fremmest skriver for at fortælle en spændende historie. Han skriver for at undersøge verden.
Det giver hans bøger en særlig blanding af roman, idéroman, samfundskritik og psykologisk analyse.
Hvis Jørgen Stein er den store samfunds- og generationsroman, er Retur til barndommen et godt eksempel på den senere Paludan.
Her bliver blikket vendt indad: mod erindringen, barndommen, kunsten, musikken og tiden.
Bogen består af erindringsprægede essays og refleksioner og indeholder blandt andet teksterne Mørk jul, Fem år efter, Ved Sankt Hans, Samliv med malerier, Samliv med et instrument og Barndommens famlen. (Bibliografi)
Det er også denne bog, der gav ham De Gyldne Laurbær i 1951.
Jeg ville sætte ham ind i dansk litteratur sådan:
Jacob Paludan er først og fremmest:
Romanforfatteren, der skildrede modernitetens indtog i Danmark, og essayisten, der bagefter forsøgte at forstå, hvad moderniteten havde gjort ved mennesket.
Hans forfatterskab kan derfor næsten læses som en bevægelse:
De vestlige Veje
→ mødet med den moderne verden
Søgelys / En Vinter lang / Fugle omkring Fyret / Markerne modnes
→ mennesket i det moderne samfund
Jørgen Stein
→ den store generations- og tidsroman
Tanker og Bagtanker / Søgende Ånder / Skribenter på Yderposter
→ den kritiske essayist
Retur til barndommen
→ erindringen og forsøget på at forstå sit eget udgangspunkt
I høstens Månefase / Sløret Sandhed / Vink fra fjern Virkelighed / Låsens Klik
→ den aldrende forfatters tilbageblik på livet. (Bibliografi)
Hvis formålet er at forstå Jacob Paludans betydning, ville jeg især fremhæve: