Vinder 1949

 

Martin A. Hansen – Tanker i en skorsten

null

Tanker i en skorsten

En samling essays og artikler, ældre og nyere. Der gøres afstikkere til både Norge og Skåne samt Assistens Kirkegaard, hvor der reflekteres over kristendom og humanistisk arv, fortid og nytid og meget andet.

Tanker i en skorsten er ikke én sammenhængende handling. Bogen består af en række essays, hvor Martin A. Hansen bevæger sig mellem litteratur, historie, kunst, religion, mennesker og det moderne samfund.

Han bruger konkrete oplevelser og personer som udgangspunkt for større spørgsmål:

  • Hvad vil det sige at være menneske?
  • Hvad er menneskets ansvar over for andre?
  • Hvad sker der, når gamle værdier bryder sammen?
  • Kan mennesket leve uden tro og åndelige værdier?
  • Hvilken betydning har litteraturen?
  • Hvad kan historien lære os?
  • Hvordan skal det moderne menneske finde mening?

Titlen Tanker i en skorsten peger på noget meget karakteristisk for Hansen: tankerne opstår ikke nødvendigvis i et akademisk eller højtideligt rum. De vokser ud af hverdagen, erindringen, landskabet, litteraturen og mødet med andre mennesker.

“Hos Hin Enkelte”

Et af de interessante essays er “Hos Hin Enkelte”, hvor Hansen tager læseren med til Assistens Kirkegård i København.

Her reflekterer han over nogle af de store danske åndspersoner, der ligger begravet dér – blandt andre Rasmus Rask, Poul Martin Møller, Mynster, Martensen, Madvig, H.C. Ørsted, Kierkegaard og H.C. Andersen.

Det interessante er, at de store personligheder ligger under ganske beskedne gravmæler. Hansen bruger dette som anledning til at tænke over eftermæle, berømmelse og åndelig betydning. (Martin A. Hansen)

Det bliver typisk for ham: Den konkrete iagttagelse åbner for et meget større spørgsmål.

Litteraturen som noget mere end underholdning

Martin A. Hansen har et stærkt syn på litteraturens betydning. For ham skal litteraturen ikke blot fortælle historier eller underholde.

Litteraturen kan hjælpe mennesket med at erkende sig selv og sin verden.

Det hænger sammen med hans egen udvikling efter krigen. Han var dybt optaget af den krise, han mente, det moderne menneske befandt sig i. Rationalisme, materialisme og ideologier kunne forklare meget om verden, men efter hans opfattelse kunne de ikke nødvendigvis give mennesket et svar på spørgsmålet om mening og ansvar.

Troen og det moderne menneske

Et gennemgående tema er derfor forholdet mellem tro og tvivl.

Hansen var ikke en forfatter, der blot prædikede enkle religiøse svar. Tværtimod er hans tænkning præget af en stærk bevidsthed om tvivlen.

Han undersøger, om mennesket kan leve uden en forestilling om noget, der er større end det selv.

Det bliver en af de store konflikter i hans senere forfatterskab:

Det moderne menneskes frihed over for dets behov for mening, tro og ansvar.

Store norske leksikon peger netop på, at Tanker i en skorsten og den senere Leviathan afspejler Hansens kulturfilosofiske opgør med forskellige former for materialistisk og rationalistisk tænkning. (Store norske leksikon)

Efterkrigstidens verden

Bogen skal også ses på baggrund af Anden Verdenskrig og besættelsen.

Martin A. Hansen havde oplevet en verden, hvor forestillingen om fremskridt og civilisation var blevet alvorligt rystet. Derfor er hans essays præget af spørgsmålet:

Hvad skal mennesket bygge sit liv på, når de gamle sikkerheder er brudt sammen?

Det er en vigtig baggrund for hans engagement i det litterære tidsskrift Heretica, hvor han sammen med blandt andre Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel og Frank Jæger var med til at formulere en litterær og kulturel reaktion på efterkrigstidens værdikrise.

“Eumeniderne”

Et andet interessant essay er “Eumeniderne”, hvor Hansen skriver om de yngre digtere efter krigen.

Han ser hos denne generation en oplevelse af, at verden er blevet kaotisk, og at den gamle orden er brudt sammen. Samtidig ser han poesien som en måde at skabe form og orden i dette kaos.

Det er meget karakteristisk for Hansen:

Kunsten kan ikke nødvendigvis løse menneskets problemer – men den kan give erfaringerne form.

Sproget

Tanker i en skorsten er ikke skrevet som en traditionel filosofisk afhandling. Hansen tænker gennem billeder, historier, mennesker og konkrete iagttagelser.

Hans sprog kan være tæt og krævende. Han springer ofte fra en konkret oplevelse til et historisk eller filosofisk spørgsmål.

Det er netop derfor, titlen er så rammende: tankerne bevæger sig frit, ligesom røg gennem en skorsten.

Martin A. Hansen

 

Blå bog

Fulde navn: Alfred Martin Jens Hansen
Født: 20. august 1909, Strøby på Stevns
Død: 27. juni 1955, København
Begravet: Allerslev ved Lejre
Uddannelse: Haslev Seminarium, 1930
Erhverv: Lærer og forfatter
Debut: Nu opgiver han (1935)
Hovedværk: Løgneren (1950)
Vigtigste noveller: Midsommerfesten, Ventesalen, Soldaten og pigen og Manden fra jorden
Centralt essayværk: Tanker i en skorsten (1948)
Historisk hovedværk: Orm og Tyr (1952)
Medstifter af: Heretica
Medlem af: Det Danske Akademi fra 1960? Nej – Hansen døde i 1955 og var derfor ikke medlem af akademiet.

Martin A. Hansen var en af de mest markante danske forfattere i perioden omkring og efter Anden Verdenskrig. Hans forfatterskab er tæt knyttet til Stevns, kristendommen, besættelsen, skyld, ansvar, myte og menneskets søgen efter mening. (Lex)

Opvækst på Stevns

Martin A. Hansen voksede op i et fattigt husmandshjem på Stevns. Det religiøse miljø, naturen og det stærke forhold til hjemegnen satte et afgørende præg på hans forfatterskab.

Han tog lærereksamen fra Haslev Seminarium i 1930 og arbejdede som lærer i København. Lærergerningen gav ham et tæt kendskab til børn og unge, hvilket senere blev vigtigt i hans menneskeskildringer. (Lex)

Stevns blev ved med at være hans åndelige og litterære landskab. Naturen, bønderne, kirken, historien og de gamle sagn blev hos ham ikke blot baggrund, men en del af hans måde at forstå mennesket på.

De første romaner

I 1930’erne skrev Hansen romaner, der var præget af socialrealisme og samtidens politiske konflikter.

Han brød imidlertid med den realistiske tradition omkring 1941, hvor Jonatans Rejse markerede en ny retning. Herefter blev hans litteratur mere fabulerende, symbolsk, religiøs og filosofisk. (Lex)

Det er denne udvikling, der fører frem til hans vigtigste værker.

Besættelsen – det afgørende vendepunkt

Besættelsen blev det store vendepunkt i Martin A. Hansens liv og forfatterskab.

Han deltog aktivt i modstandsbevægelsen og skrev i illegale blade. I 1944 skrev han den omdiskuterede artikel “Dialog om Drab og Ansvar”, hvor han argumenterede for modstandsbevægelsens ret til at likvidere stikkere under bestemte betingelser. Han krævede samtidig, at handlingerne efter krigen skulle prøves ved domstolene. (Danmarkshistorien | Lex)

Det blev et dybt personligt problem for ham, fordi den lovlige efterfølgende rettergang ikke kom til at foregå på den måde, han havde forudsat.

Besættelsen gjorde dermed spørgsmålet om skyld og ansvar helt centralt i hans forfatterskab.


De vigtigste værker

Jonatans Rejse – 1941

Et afgørende brud med 1930’ernes socialrealisme.

Romanen er fabulerende og eventyrlig og viser den nye Martin A. Hansen: mere symbolsk, mytisk og filosofisk.

Lykkelige Kristoffer – 1945

En historisk roman om Grevens Fejde 1534-36.

Men historien fungerer samtidig som en indirekte kommentar til besættelsen. Hansen bruger fortiden til at tænke over krig, loyalitet, folket, magt og ansvar. (Danmarkshistorien | Lex)

Tornebusken – 1946

Novellesamling med nogle af hans stærkeste fortællinger.

Agerhønen – 1947

En af hans vigtigste novellesamlinger. Her finder man blandt andet:

  • Ventesalen
  • Soldaten og Pigen
  • Manden fra Jorden

Samlingen er præget af erfaringerne fra besættelsen, men også af barndommens verden og den danske natur. (Danmarkshistorien | Lex)

Tanker i en Skorsten – 1948

En essaysamling, hvor Hansen forsøger at forstå kunst, kristendom, mennesket, historien og den moderne kultur.

Det er et vigtigt værk, fordi det viser, at Hansen ikke længere kun ønsker at fortælle historier. Han forsøger også at formulere et livssyn.

Løgneren – 1950

Hans mest kendte roman og formentlig det værk, der har sikret ham den stærkeste plads i den brede danske litterære bevidsthed.

Romanen er skrevet som Johannes Vigs dagbog. Han er degn på den fiktive ø Sandø og fortæller om en række dramatiske forårsdage.

Men dagbogen er ikke neutral. Johannes Vig er en upålidelig fortæller, og efterhånden opdager læseren, at hans fortælling om sig selv og de andre mennesker ikke nødvendigvis er sand. (Lex)

Dermed bliver titlen Løgneren dobbelt:

Hvem lyver – og hvorfor lyver mennesket over for sig selv?

Romanen handler derfor om meget mere end kærlighed og jalousi. Den handler om selvbedrag, ansvar, skyld og menneskets vanskeligheder ved at erkende sandheden om sig selv.

Leviathan – 1950

Et vigtigt filosofisk og kulturkritisk værk.

Her gør Hansen op med forskellige former for materialisme og ideologisk tænkning, samtidig med at han forsøger at formulere sit eget kristne og humanistiske ståsted. (Lex)

Orm og Tyr – 1952

Et af hans mest omfattende og ambitiøse værker.

Hansen undersøger de gamle nordiske forestillinger, religionen, myterne og menneskets forhold til de kræfter, der ligger bag historien.

Han bruger fortiden til at undersøge sin egen samtid.

Paradisæblerne – 1953

En vigtig novellesamling.

Konkyljen – 1955

Hans sidste novellesamling, udgivet samme år som han døde.


Martin A. Hansen og Heretica

Martin A. Hansen var en central skikkelse omkring det litterære tidsskrift Heretica, som udkom 1948-1953.

Heretica-generationen reagerede blandt andet mod den materialisme, rationalisme og politiske litteratur, som havde præget mellemkrigstiden.

Hos Hansen blev kristendom, eksistens, ansvar og tradition centrale begreber.

Han mente ikke, at litteraturen blot skulle beskrive verden. Den skulle også konfrontere mennesket med de spørgsmål, som ikke kan løses gennem politik eller videnskab alene. (Danmarkshistorien | Lex)


Martin A. Hansens største betydning for dansk litteratur

Jeg ville især fremhæve fire ting.

1. Han gjorde besættelsen til et eksistentielt spørgsmål

Hos Hansen handler besættelsen ikke kun om Danmark mod Tyskland.

Den handler om:

Hvornår må man bryde loven?
Hvornår bliver vold legitim?
Hvem bærer ansvaret?
Kan man gøre det onde for at opnå det gode?

Hans egen rolle i modstandskampen gjorde disse spørgsmål personlige og dybt alvorlige.

2. Han forbandt kristendom og moderne litteratur

Hansen er en af de vigtigste danske forfattere i det 20. århundrede, når det gælder mødet mellem kristendom og moderne eksistens.

Han skriver ikke om tro som noget enkelt og sikkert. Tværtimod er hans værker fyldt med tvivl, skyld og kamp.

3. Han fornyede den danske fortællekunst

Især Løgneren er vigtig.

Johannes Vig fortæller historien, men læseren kan ikke uden videre stole på ham. Denne upålidelige fortæller er et markant moderne fortælleprincip. (Dansk litteraturs historie | Lex)

4. Han skabte en særlig dansk mytisk litteratur

Hansen kombinerer:

Stevns + dansk historie + kristendom + nordisk myte + moderne menneske.

Det giver hans litteratur en helt særlig karakter.

Han kunne skrive om en lille dansk egn og samtidig få den til at handle om hele menneskets kamp mellem godt og ondt, frihed og ansvar, tro og tvivl.


Martin A. Hansen i én sætning

Han var forfatteren, der gjorde det danske landskab, historien og kristendommen til et spejl for menneskets kamp med skyld, ansvar og sandhed.

De fem værker, jeg ville fremhæve

Værk Hvorfor det er vigtigt
Jonatans Rejse (1941) Bruddet med socialrealismen og begyndelsen på den mytiske Hansen
Lykkelige Kristoffer (1945) Historisk roman med tydelig forbindelse til besættelsens problemer
Agerhønen (1947) Hans stærke novellekunst
Tanker i en Skorsten (1948) Hans filosofiske og kulturkritiske tænkning
Løgneren (1950) Hovedværket – sandhed, løgn, selvbedrag, kærlighed og ansvar

(Lex)

Martin A. Hansen har udgivet følgende bøger:

Romaner

  • Nu opgiver han – 1935
  • Kolonien – 1937
  • Jonatans Rejse – 1941
    • senere omarbejdet, bl.a. i 1950
  • Lykkelige Kristoffer – 1945
  • Løgneren – 1950

Det er især de tre sidste, der hører til kernen i hans litterære forfatterskab. Jonatans Rejse markerede bruddet med den socialrealistiske roman, mens Lykkelige Kristoffer og Løgneren blev centrale hovedværker. (Danmarkshistorien | Lex)

Noveller og novellesamlinger

  • Tornebusken – 1946
  • Agerhønen – 1947
  • Åsynet – 1949
  • Paradisæblerne og andre Historier – 1953
  • Konkyljen – 1955
  • Efterslæt – Sidste Noveller og Skildringer – 1959, posthumt

Blandt de enkelte noveller er især ”Midsommerfesten” meget væsentlig. Den indgår i Tornebusken og regnes som et litteraturhistorisk vigtigt modernistisk nybrud, fordi Hansen eksperimenterer med forholdet mellem fortæller, fortælling og læser. (Lex)

Essays, kultur- og idéhistorie

  • Tanker i en Skorsten – 1948
  • Leviathan – 1950
  • Orm og Tyr – 1952
  • Dansk Vejr – 1953
  • Ved Korsvejen – Litterære Essays – 1965
  • Verdensromanen – 1966, posthumt

Orm og Tyr er et stort religions- og kulturhistorisk værk og hører til den sene del af forfatterskabet. (digter-og-landskab.netmuseum.dk)

Rejseskildringer og andre bøger

  • Rejse paa Island – 1954
  • Kringen – 1953
  • Danmark i Dag. Danske Børn leger – 1948, lydudgivelse

Posthume udgivelser og samlinger

  • Efterslæt – Sidste Noveller og Skildringer – 1959
  • Mindeudgave I-X – 1961
  • Midsommerfesten – udgivet selvstændigt efter hans død
  • Verdensromanen – 1966
  • Dagbøger – 1999
  • Kætterbreve – 2004
  • Hemmelighedens kunstner – Et udvalg af fortællinger, essays og digte – 1991
  • Manden fra Jorden – 15 noveller – 1999
  • Daggry – essays om eksistens og livsanskuelse – 2019

Landsforeningen Martin A. Hansen understreger, at deres oversigt alene omfatter værker udgivet i bogform under hans eget navn og derfor ikke er en fuldstændig bibliografi over artikler, avisbidrag, tidsskriftstekster m.v. (Martin A. Hansen)

Løgneren – 1950

øverst som det værk, der har haft den bredeste og mest varige litterære betydning.

Det er dog vigtigt at skelne mellem mest kendte og litteraturhistorisk mest betydningsfulde. Løgneren er uden tvivl hans mest berømte roman og var allerede ved udgivelsen en meget stor læserbegivenhed. Den blev først sendt som radioføljeton i 1950 og derefter udgivet som bog. (Lex)

Hvorfor er Løgneren så vigtig?

Hovedpersonen Johannes Vig, degn og lærer på den fiktive ø Sandø, skriver dagbog. Men læseren opdager gradvist, at dagbogen ikke er den sandhed, den giver sig ud for at være. Johannes Vig forsøger at styre og manipulere mennesker omkring sig, samtidig med at han forsøger at forstå sig selv. (Lex)

Det giver romanen en dobbelthed:

Han fortæller – men han lyver.
Han analyserer sig selv – men skjuler sig for sig selv.
Han vil have sandheden – men kan ikke selv leve sandt.

Det var også litterært nyskabende. Romanen arbejder med den upålidelige fortæller, hvor læseren hele tiden må forholde sig kritisk til det, fortælleren siger. Den teknik var på ingen måde almindelig i dansk litteratur på det tidspunkt. Lex fremhæver netop Løgneren som en tidlig og klar dansk anvendelse af den upålidelige fortæller. (Danmarkshistorien | Lex)

1. Løgneren (1950)

Hans mest kendte og bredest læste værk.

Det psykologiske og eksistentielle mesterværk. Johannes Vig bliver et billede på menneskets vanskelighed ved at være sandt over for sig selv og andre.

2. Lykkelige Kristoffer (1945)

Hans store historiske roman.

Den foregår under Grevens Fejde, men historien bliver samtidig et spejl for Danmark under besættelsen. Derfor bliver romanen både historisk og samtidig en kommentar til Hansens egen samtid. (Danmarkshistorien | Lex)

Den er interessant, fordi Hansen bruger historien til at undersøge ansvar, heltemod, skyld, tro og menneskets valg, uden at give en enkel facitliste.

3. Tornebusken (1946) / Agerhønen (1947)

Hans største betydning for udviklingen af den moderne danske novelle.

Her bliver Martin A. Hansen for alvor eksperimenterende. Han blander realisme med myte, legende, eventyr og religiøse symboler. Midsommerfesten er særligt vigtig og regnes som et modernistisk nybrud. (Lex)

Hans placering i dansk litteratur

Det mest interessante ved Martin A. Hansen er egentlig, at hans betydning ikke kun ligger i én bog.

Han bevæger sig gennem tre meget forskellige faser:

1930’erne:
Socialrealistiske romaner – Nu opgiver han og Kolonien.

1940’erne:
Et voldsomt kunstnerisk gennembrud – Jonatans Rejse, Lykkelige Kristoffer, Tornebusken og Agerhønen. Her bliver kristendom, myte, historie, skyld og menneskets ansvar centrale.

Efter 1945:
Et mere filosofisk og kulturkritisk forfatterskab – Tanker i en Skorsten, Leviathan, Løgneren og Orm og Tyr. (Danmarkshistorien | Lex)